Hver gang der sælges et ”Wikkel” spil, plantes der et træ i ”The wettest place on earth”, tågeskovene ved Khasi Hills i det nordlige Indien.
Under konceptet ”Buy one – Plant one”, bidrager selskabet betydeligt til genoprettelsen af tågeskovene ved Khasi Hills, et område præget af en rig biodiversitet og lokale stammefolk. Projektet har til formål at bekæmpe skovrydning og reetablere skovområderne til gavn for både lokalbefolkning, natur, dyreliv og det globale klima.
Wikkel er et spil, et armbånd og en god gerning. Når du wikler med andre, handler det om at få wiklet armbåndet rundt om hånden hurtigere end modstanderen og dermed vinde æren.
Når du ikke bruger spillet, tager du blot armbåndet på, så du altid har det lige ved hånden! Wikkel er en ny, smart og innovativ måde at være fysisk tilstede sammen med andre mennesker.
”For vores virksomhed er det vigtigt at give noget tilbage til den verden vi er en del af. Samarbejdet med GCI fungerer fortræffeligt og vi har fået rigtig god sparring og information omkring det arbejde som GCI udfører, således at vi kan videreformidle et klart budskab til vores kunder. Vi sætter pris på samarbejdet og GCI indsats” – Opfindere og Direktører Mikkel Bertelsen og Thomas Thomsen |