Baggrund for Global Climate Institute

Baggrunden for GLOBAL CLIMATE INSTITUTE

Navn

Lad os starte med det finurlige, nemlig det faktum at GCI ikke er en institution eller organisation i traditionel forstand, ligesom vi heller ikke ønsker at blive forvekslet med en klimaorienteret fond, Ngo eller forening. Global Climate Institute har faktisk heller intet med et institut at gøre. Vi har blot leget med ordet, ligesom vi leger i et område som hidtil har været forbeholdt traditionelle organisationer, foreninger og fonde.

 

Over hele kloden udvikler, arbejder og igangsætter professionelle miljøorganisationer, fonde og foreninger spændende projekter inden for klimaområdet. Disse projekter har til formål at skabe en bedre verden for os alle og ikke mindst de kommende generationer. Der skal ikke herske nogen tvivl om vigtigheden af organisationernes hårde arbejde og store viden. Desværre mangler de selv samme organisationer ofte de fornødne instrumenter til effektivt at udbrede, sælge og markedsføre projekterne. Med andre ord: det kræver en tredjemand med professionel ekspertise inden for strategisk CSR for at skabe den fornødne interesse blandt globale selskaber, så projekterne kan realiseres.

 

 

Koncept

GCI udfylder et tomrum mellem de traditionelle organisationer og de kapitalistiske firmaer. Ved at operere inden for den socialøkonomiske og ansvarlige verden med fokus på klima og miljø, har vi omhyggeligt scannet planeten for de bedste projekter, organisationer og samarbejdspartnere inden for grønne tiltag og kan i dag tilbyde denne service og knowhow til private selskaber, der ønsker en mere grøn profil og synlig CSR strategi.

Der findes et utal af organisationer over hele kloden, der alle mener at lige netop deres projekt er det rigtige at deltage i. Virkeligheden er naturligvis mere nuanceret end som så, og der er stor forskel på kvalitet, kvantitet og priser. GCI rådgiver klodens selskaber omkring de konkrete projekter og finder de bedst egnede samarbejdspartnere til opgaven, i et marked som kan være en sand jungle at finde rundt i. Det er i denne jungle, at GCI opererer og i det marked GCI ser sin forretningsmodel. Som brobygger mellem traditionelle organisationer og internationale selskaber.

 

Hybrid

GCI vil derfor ikke forveksles med en NGO, humanitær organisation eller fond, ligesom vi heller ikke er en del af non profit familien. GCI er derimod et privat selskab, som arbejder i et helt almindeligt kapitalistisk miljø med dertilhørende tanker og regelsæt. Ja, faktisk gør vi en dyd ud af at være en ”For Profit” virksomhed. GCI er verdens første og eneste selskab med fokus på denne opgave, hvor de fasttømrede skillevægge mellem de traditionelle miljø og klimaorganisationer og verdens kapitalistiske selskaber udviskes og udfordres.

 

Vi accepterer fuldt ud, at vores koncept er nytænkende og for nogle kan virke provokerende. I en ny rapport fastslår FN at planeten har brug for 350 millioner hektar plantede træer, såfremt den globale temperatur skal holdes under en alarmerende 2 graders stigning. De traditionelle organisationer har i mere end 50 år, ihærdigt men forgæves, forsøgt at løse klimaproblemet. GCI mener at det nu er på høje tid at tænke ud af boksen og finde nye innovative løsninger. GCI mener at verdens klimaproblemer alene kan løses ved at inddrage klodens firmaer. Derfor er det disse virksomheder, som GCI’s projekter er rettet imod. GCI arbejder altså ikke for privatpersoner men alene for klodens mange selskaber, som grundlæggende er sat i verden for at skabe profit og fortjeneste. Uden økonomisk incitament og forøgede markedsandele er det, i GCI’s optik, utopisk at tro at verdens virksomheder vil involvere sig for alvor i grønne tiltag. GCI udvikler, planlægger og igangsætter grønne projekter som, foruden at skabe et bedre miljø og godt klima, også har det formål at skabe en grønnere bundlinje for selskaberne. Tænk sig engang hvordan verden ville se ud, hvis virksomheder kunne se forøgede markedsandele og en grønnere bundlinje ved at plante træer.

 

GCI tror på fremtiden og den er grøn – med firmaernes engagement i klimaprojekter. Vi kalder det heart core business!